Fra kedelig kælder til lækker lounge
Maria Linnemann og Anders Gram
Retro og nyt
Praktisk opbevaring
Her vha. Bottichelli vaskebaljer
Skab selv loungestemningen
- Store komfortable sofaer i brede moduler
- Enkle og gerne store lamper med dæmpet lys
- Lædermøbler og skindelementer
- Langhårede tæpper
- Sofaborde og reoler i minimalistisk design
- TV, hi-fi og magasiner
- 60’er inspirerede accessories (keramik, lamper etc.)
Regnestykke
2 stk. spotlamper Blog 1.398,-
3 stk. Ball lamper 1.347,-
3 stk. puder 897,-
Opbevaring (kurve og baljer) 585,-
3 lysestager 297,-
4 stk. svævehylder 1.796,-
I alt… 25.819
Danmarks kedeligste rum
Du behøver gratis-programmet
Flash for at se denne video.
» Download Flash gratis her
Men det var Maria Linnemann og Anders Grann fra Nykøbing Sj., der løb med sejren. Deres kælderværelse med mormor-møbler, flosset gulvtæppe og træpaneler på væggene trængte ganske enkelt til forandring, så der blev brug for de 25.000 kroner, der fulgte med titlen. Efter en kraftig overhaling af IDEmøblers håndværker og stylist, fremstår rummet nu som et lækkert, lyst og indbydende familierum.
Møbler med i købet
Da Maria Linnemann og Anders Grann skulle være forældre, blev lejligheden på hovedgaden i Nykøbing Sj. for trang. Parret fik for fem måneder siden en datter og flyttede i december ind i deres nye 60’er villa på hele 260 kvatratmeter.
Samtidig med at de har skulle indfinde sig i den nye forældrerolle, har de brugt rigtig mange kræfter på at istandsætte det store hus. ”Vi er langt fra færdige og har stadig masser af ideer til, hvad der skal ske. Men nu har vi jo været så heldige, at IDEmøbler har løst opgaven med kælderprojektet,” siger Maria.
Huset var et dødsbo, og for at fylde de mange kvadratmeter valgte Maria og Anders at overtage møblerne efter den tidligere ejer. Det gav desuden IDEmøblers stylist, Charlotte Østergård Christensen, muligheden for at genbruge nogle at de sjove gamle ting i forvandlingen af kælderrummet.
Da jeg stod hernede i aftes, tænkte jeg, det bliver nok OK, det er jo et kælderrum men det er blevet superfedt!
Drømmen om en lounge
Rummet var stort og tørt, men mørkt og kedeligt. Maria og Anders ønskede sig et ”loungerum”, hvor de kunne se tv, hygge og være sammen med venner. Inden IDEmøbler kom for at indrette deres nye lounge, havde de selv fjernet træpanelerne og malet rummet hvidt.
Drømmesofaen
Maria og Anders havde forinden brugt lang tid i IDEmøbler med at se på møbler og tilbehør. De var faldet pladask for den store Umbria sofa i hvidt læder og med den røg det meste af budgettet. Charlotte måtte derfor tænke kreativt for få penge til resten af indretningen.
Fokus var rettet mod at skabe lys, så fornemmelsen af kælder dæmpedes. Det har også været vigtigt at bryde de hvide flader med farveklatter og samtidig tilgodese parrets svaghed for det grafiske – det er bl.a. lykkedes med de to malerier i neon-farver og sorte accessories.
Gammelt møder nyt
Der blev gjort brug af flere af den forrige ejers ting. Et gammelt kakkelbord blev malet neonrødt og i et mørkt hjørne har en retro-lampe fået selskab af tre nye Ball-pendler. En stor mangearmet gulvlampe giver varme og personlighed bag den moderne sofa.


